Integralteori vs Spiral Dynamics: hvad der faktisk adskiller dem

Har du læst noget om voksenudvikling, er du sandsynligvis stødt på begge navne i samme afsnit, ofte som om de kunne byttes ud med hinanden. Det kan de ikke. At forstå integralteori vs spiral dynamics er en af de små afklaringer, hvorefter meget tidligere læsning pludselig falder på plads. Det ene er et kort over de stadier, mennesker bevæger sig igennem. Det andet er et kort over hele terrænet, stadierne inklusive.

Forvirringen er forståelig. Begge rammer deler historie, deler ordforråd og undervises som regel side om side. Men de svarer på forskellige spørgsmål, og at vide hvilket spørgsmål du egentlig stiller, plejer at ændre, hvad du gør bagefter.

Hvad er spiral dynamics?

Spiral dynamics voksede ud af psykologen Clare Graves' forskning, hvor han i årtier undersøgte, hvordan menneskers værdier ændrer sig, når deres livsvilkår ændrer sig. Hans studerende Don Beck og Christopher Cowan ordnede senere arbejdet i det farvesystem, de fleste kender i dag: beige, lilla, rød, blå, orange, grøn, gul, turkis.

Hver farve beskriver et værdisystem, ikke en personlighedstype og slet ikke et intelligensniveau. Blå er ikke ringere end orange. De er svar på forskellige problemer. Når dine omstændigheder forskyder sig, og dit hidtidige svar holder op med at virke, er netop presset for at finde et nyt det, der flytter dig langs spiralen.

Kernepåstanden er beskeden og brugbar: folk skændes langt sjældnere om fakta, end de tror. De skændes ud fra forskellige værdisystemer, og hvert af dem giver sin egen mening indefra.

Hvad er integralteori?

Integralteorien, tættest forbundet med filosoffen Ken Wilber, er bredere. Den er et forsøg på at bygge en ramme, der kan rumme mange felter, metoder og traditioner uden at tvinge dem til enighed. Den mest kendte del er de fire kvadranter, som sorterer enhver situation i et individs inderside, et individs yderside, et kollektivs inderside og et kollektivs yderside.

Ved siden af kvadranterne står udviklingsniveauer, udviklingslinjer som kognitiv, moralsk eller følelsesmæssig kapacitet, bevidsthedstilstande og typer. Spiral dynamics bruges ofte inde i integralteorien til at fylde kolonnen med niveauer. Det er forholdet i én sætning: spiral dynamics leverer en udviklingsrækkefølge, og integralteorien leverer den større beholder, som rækkefølgen sidder i.

Tegn på at du blander de to sammen

• Du behandler en farve som identitet: At sige "jeg er grøn" minder lidt om at sige "jeg er tirsdag". Et tyngdepunkt er der, hvor du som regel opererer, ikke hvem du er.
• Du rangordner mennesker i stedet for situationer: Spiral dynamics beskriver, hvilke værdier der passer til hvilke vilkår. Så snart det bliver en stige til at sortere folk i bedre og ringere, er noget gledet skævt.
• Du bruger niveauerne og springer kvadranterne over: Hvis hver forklaring, du griber efter, handler om nogens stadie, bruger du én kolonne af integralteorien og kalder den hele kortet.
• Du forveksler en topoplevelse med et varigt skift: Integralteorien holder tilstande og stadier adskilt med vilje. En stærk weekend er en tilstand. Stadier tager langt længere tid og viser sig i, hvordan du kommer igennem en helt almindelig tirsdag.
• Du går ud fra, at udvikling går jævnt: Udviklingslinjer kan løbe i meget forskellig takt. Nogen kan være intellektuelt raffineret og følelsesmæssigt ret ung, og de fleste af os er ujævne et sted.

Hvorfor forskellen betyder noget

Det her er ikke ordkløveri. Når du sidder fast, sender de to rammer dig i hver sin retning.

Er dit spørgsmål "hvorfor ender min bror og jeg altid i den samme skænderi", er spiral dynamics som regel den mest brugbare linse. Den peger dig mod værdisystemerne under skænderiet i stedet for dets indhold, og det sænker som regel temperaturen.

Er spørgsmålet "hvorfor ser mit liv fint ud på papiret og føles hult", giver integralteorien dig mere at arbejde med. De fire kvadranter spørger, hvad der sker i dit indre, i din adfærd, i dine relationer og i de systemer, du lever inde i. Ofte bor svaret i en kvadrant, du ikke havde tænkt på at kigge i.

På arbejdet dukker den samme opdeling op. Et team, der bliver ved med at gå i stå, kan have et værdisammenstød, hvilket er et spiral dynamics-problem, eller et strukturelt problem, som ingen personlig udvikling rører ved, hvilket er et kvadrantproblem. At gribe det forkerte værktøj spilder en masse oprigtig indsats.

Der er også en mere stilfærdig gevinst. Udviklingsmodeller har det med at blive våben, en måde at forklare, hvorfor alle andre er bagud i forhold til dig. At holde begge modeller løst gør det sværere. Integralteorien minder dig om, at du ser én skive. Spiral dynamics minder dig om, at også dit nuværende svar en dag holder op med at virke.

Selvrefleksion: hvor står du egentlig?

De fleste, der læser om disse rammer, genkender sig selv flere steder på én gang, hvilket er normalt og også en smule forvirrende. En struktureret selvrefleksion viser som regel mere end endnu et resumé, fordi den spørger til dine egne reaktioner og ikke til teorien.

Den gratis integralteoritest fører dig gennem spørgsmål om, hvordan du træffer beslutninger, hvad du ikke kan holde ud hos andre, og hvor din opmærksomhed løber hen under pres. Den diagnosticerer ingenting og er ingen måling. Se den som et spejl med lidt struktur. Dit tyngdepunkt er et udgangspunkt for eftertanke, ikke en mærkat at bære rundt på.

Hvis din refleksion bliver ved med at vende tilbage til relationer snarere end verdensbillede, ligger mønstre i tilknytningsstil måske tættere på det, du faktisk arbejder med.